Link til forsiden
 
  Om orkesteret Booking CD'er Anmeldelser Fotoalbum Klejnen Nyheder

ANMELDELSER
Hilsen og håndslag     Gamle Numre     Vi rejser i nat
HILSEN OG HÅNDSLAG (KLCD6)

"Jeg giver gerne fem ud af seks savblade til Rendestenens Liljer - både for musikken og det sociale engagement". (Folk & Musik, dec. 2003).

"En hyggelig og meget autentisk CD." (Musikeren, nov. 2003).

"De rammer det fundamentale ved denne specielle musikalske stil, og teksterne fortolkes med en alvor og en afvæbnende humor og ironi". (Midtjyllands Avis, 25/9-2003).

"Rendestenens Liljer synger ikke skønsang, men udstråler en glæde og ærlighed, der kun kan smitte af på publikum.
Dette kan man mærke på den netop udgivne live cd, der er optaget fra jubilæumskoncerten på Islands Brygge. (...) Det er vigtigere end nogen sinde at videregive vores fælles følelses arv.
Tak til Rendestenens Liljer". (Dagbladet Arbejderen, 24/7 2003)

GAMLE NUMRE (KLCD5)

Gamle numre er en opsamlings cd med udvalgte sange fra Lp'erne "Baggårdens 'Vals, "Tak 4. Sal" og "På Gaden", som alle er udsolgte. Her kan du se anmeldelserne af disse Lp'er:

Fra anmeldelser af Baggårdens vals (1985)

"Sange om livet, døden og kærligheden, som danskere har kendt dem fra baggårde og værtshuse gennem de sidste 100 år, sunget med varme og charme af traditionsbærende Rendestenens Liljer. En ekstra stjerne for en smuk produktion)". (******) (Steen Bramsen i Ekstrabladet 11/5 1985).

"Rendestenens Liljer får tingene til at mødes - i samklang og med lys forårsstemning. I mørk og dyster realisme. I tårepersende sentimentalitet". (Land og Folk, 15/5 1985).

"Det er en pragtfuld plade, hvis man vil hygge sig med en folkelig tradition, som altså heldigvis ikke dør helt ud." (Aalborg Stiftstidende 18/5-1985).

"Da pladen ligefrem er udsendt med støtte fra Kulturministeriet kunne nogen måske mene, at der er tale om at sikre et stykke hengemt folklore fra glemslen. Men det turde være dementeret af de fire "Liljer", som spiller en musik, der nok svarer til svundne tiders "Giro 413", men som i vitalitet og poesi er betydeligt mere saftig end nutidig danskpop". (Midtjyllands Avis, 18/5 1985).

"Det er folkemusik med streg under folk". (Frederikshavns Avis, 17/5-1985).

"Det er en folkelig ægte musik, som tiltaler mange tusinder". (Vejle Amts Folkeblad, 10/6 1085)


Fra anmeldelser af Tak 4. Sal (1987)

"Rendestenens Liljer er fire begavede musikere med sans for diskret farvelægning fra en  bred musikalsk palet, hvorpå der bl.a. findes mandolin, sav og skeer foruden grundbesætningen af harmonika, bas og guitar. Repertoiret er smukt og iblandt endda overraskende, det rækker fra skillingsviser til John Mogensens smukke "Nina"." (Information 18/11 1987).

"Der er noget gevaldigt hyggeligt over denne plade, og det skyldes ikke mindst, at gruppen er sammensat af fire gennemmusikalske mennesker" (Morgenavisen Jyllandsposten, 25/9 1987).

"Det lykkes de fire musikanter at styre sig fri af både en udlevering af de gamle, enfoldige sange og af en museumspræget gengivelse af noget, der lidt højstemt kan opfattes som del af en kulturarv. (...)
En nærværende og sympatisk behandling af et materiale der har sine ganske specielle kvaliteter".
(Frederiksborg Amts Avis, 1/7 1987).

"Rendestenens Liljer har gjort det igen. Undgået det falske. Bevaret det sentimentale. Ja, gentaget kunststykket fra LP'en "Baggårdens Vals" i 1985". (Århus Stiftstidende, 5/5 1987).

"Autencitet, der styrer flot uden om de mest oplagte faldgruber og gør Rendestenens Liljer - ikke til et anliggende for Dansk Folkemindesamling - men til noget, der handler om mennesker af kød og blod. " (Land og Folk, 26/5 1987).

"Orkestret leverer den ægte vare - musikalsk og menneskeligt." (Vestkysten Sønderjylland 6/5 1987).

"Der er livsglæde og saftigt humør over foretagenet, selv om det ikke foregår på stenbroen, men i et sterilt pladestudie". (Fyns Stiftstidende 4/5 1987).


Fra anmeldelser af På Gaden (1990)

"Nostalgi? Ja, men de gamle viser lever i indspilninger som denne med en intensitet, som var de opfundet i 1990". (Aarhus Stiftstidende, 18/6 1990).

"Gårdsangeren er en uddød dinosaur herhjemme, men de gamle sange får nyt liv med Rendestenens Liljer". (Kalundborg Folkeblad 19/6 1990).

"Rendestenens Liljer synger og spiller som ægtefødte børn af min barndoms gårdmusikanter. Derfor kan jeg li' dem". (Folkebladet Sydjylland, 10/7 1990).

"Pladen kan varmt anbefales". (Dagbladet Arbejderen 21/6 1990).

"Et strejf af upoleret ægthed midt i tidens glatte lag". (Ringkjøbing Amts Dagblad, 24/7 1990).

"De fjorten sange gi'r et billede af dansk byliv og nogle stemninger, nogle følelser, der er ægte til marv og ben". (Helsingør Dagblad, 4/8 1990).
VI REJSER I NAT(KLCD)

 "Rendestenens Liljer lever flot op til traditionerne med sin nyeste udgivelse "Vi rejser i nat"". (Østerbro Avis, 3/12 1997).



"Der er ikke nogen smart, højglanspoleret professionalisme over kvartetten med Marianne Kibenich's sang og harmonika som væsentligste attraktion, heller ikke antydning af forloren folkelighed, men derimod en uprætentiøs redelighed og åbenlys lyst til at dele en stribe ældre, ofte lidt sentimentale sange med os andre." (Politiken, 28/1 1998).

"En sav er også et uundværligt instrument blandt rigtige gårdsangere, og en sådan betjenes med sikker bueføring og sans for musikkens sentimentale undertoner af Jens Nielsen". (Jyllands Posten, 9/12 1997).

"Musik kan ramme alle tangenter i følelsesregistret - og heldigvis er vi sådan skabt, at det er forskelligt, hvad der giver os et kick. Mit indre univers får sparket, når jeg lytter til Rendestenens Liljer. (...) den helhed, der får ud af sang og musik, er enestående. Den er hudløs, upoleret, usentimental - og utrolig intens". (Vendsyssel Tidende, 19/11 1997).

"Stærkest står gruppens harmonikaspiller og sanger Marianne Kibenich. Hun er yderst troværdig og fremfører sine ting, så man simpelthen hører efter og føler sig grebet og godt underholdt. (...) Det er også Kibenich's fortjeneste, at gruppen ikke kun reproducerer - hun er oversætter, forfatter og komponist til en stribe af sangene på denne plade". (Folk og Musik, apr. 1998).

"I det hele taget oplever man den typiske gårdsangerstemning, som også har indbragt gruppen både LO's og Jord- og Betonarbejdernes kulturpriser". (Kommunist nr. 7, 1998).